KOMBIT vil uddybe kommunale it-systemers fremtidige brug af Støttesystemerne

KOMBIT ønsker at stille en række udvalgte leverandører nogle spørgsmål, der skal være med til at afdække deres behov yderligere.

KOMBIT har gennem workshops og dialogmøder med leverandører henover foråret fået vigtigt input til, hvad der skal til for at levere de fælleskommunale Støttesystemer. Dette input kvalificeres yderligere gennem en formel teknisk dialog med potentielle bydere på Støttesystemerne, jf. denne nyhed.

KOMBIT vil hente input fra udvalgte leverandører

For samtidigt at kvalificere den måde Støttesystemerne løser behovene hos de kommunale it-systemer, vil KOMBIT nu stille udvalgte leverandører en række spørgsmål, der skal afdække behov og mulige løsninger yderligere.

I den kommende uge vil en række udvalgte leverandører derfor modtage en invitation samt en række spørgsmål, som KOMBIT gerne vil have leverandørernes syn på. Inputtet vil være med til at skærpe scope for Støttesystemerne.